Harun Demirtas’ Post

‼️ At være neurodivergent – fx med ADHD, ADD eller autisme – bør ikke automatisk sygeliggøres. Tværtimod. 🤩 Kan der ligge en styrke i, at nogle mennesker ser verden anderledes end flertallet? Jeg mener ja. Især i sundhedsvæsenet, hvor komplekse problemstillinger ofte kræver forskellige perspektiver, stærk mønstergenkendelse, høj etik, præcision og empati. Og neurodivergente findes naturligvis også blandt sundhedsprofessionelle. 👉🏽 A4 Beskæftigelse har interviewet mig om vores nye undersøgelse af neurodivergens i sundhedsvæsenet, som bygger på svar fra mere end 4.000 medlemmer i Din Sundhedsfaglige A-kasse (DSA). Undersøgelsen peger på noget, vi er nødt til at tage alvorligt: 🔹 Knap hver femte sundhedsprofessionelle angiver at være neurodivergent med ADHD, ADD og/eller autisme. 🔹 Blandt de 18-29-årige – fremtidens arbejdskraft – angiver knap 4 ud af 10 at være neurodivergente. 🔹 Knap 3 ud af 10 har i høj eller meget høj grad overvejet at sige op på grund af manglende støtte på arbejdspladsen. 👉🏽 Når vi samtidig forventes at mangle omkring 40.000 sundhedsprofessionelle i 2030 og op mod 100.000 i 2045, har vi ikke råd til at miste dygtige kolleger, fordi arbejdspladserne ikke formår at rumme forskellighed. Reel inklusion handler ikke først og fremmest om særlige ordninger. Det handler om kultur, ledelse og psykologisk tryghed. Om at skabe arbejdspladser, hvor mennesker tør være sig selv, og hvor forskellige måder at tænke og arbejde på bliver set som en ressource. For når neurodivergente trives, gavner det ikke kun dem. Det gavner kollegerne, arbejdspladsen, patienterne – og i sidste ende hele sundhedsvæsenet. ♥️ Mangfoldighed er ikke et problem, der skal løses. Det er en styrke, der skal bringes i spil. Hvad tænker du? Ser vi neurodivergens som en udfordring – eller som en del af løsningen på fremtidens arbejdsmarkedet? 👉 Link til interviewet i kommentarerne.